Image No Description

Dødsfald

Det er vigtigt, at du tager stilling til, hvordan du ønsker dine pårørende skal være sikret ved din død.

Du bør fx overveje om dine pårørende skal kunne:

  • Betale gælden af på huset
  • Er der anden gæld, der skal indfries?
  • Har børnene brug for et økonomisk tilskud, fx til uddannelse

Dine valg er med til at sikre din familie størst mulig økonomisk tryghed i hverdagen. 

Du er altid velkommen til at kontakte os om dine dækninger ved dødsfald og dine muligheder for at ændre dem. Du skal muligvis afgive helbredsoplysninger, hvis du vil ændre dine dækninger.

Dækninger ved dødsfald - udbetaling til dine efterladte

Udbetalingerne til dine efterladte afhænger af din pensionsordning og dine valg. Det er forskelligt, hvilke dækninger ved død en pensionsordning indeholder. Her kan du se en oversigt over mulighederne, men du skal være opmærksom på, at din pensionsordning ikke automatisk indeholder alle dækningerne. Hvis du vil vide, hvad netop din ordning indeholder, skal du logge ind. 

Læs mere

Boafgift

Pårørende skal i nogle tilfælde betale boafgift af udbetalinger fra pensionsordningen. I skemaet kan du se, hvor meget pårørende skal betale i boafgift til skifteretten.

Læs mere

Hvordan får vi besked?

Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger får direkte besked om et dødsfald fra folkeregistret, men efterladte kan også selv melde dødsfaldet til os. Når vi modtager oplysningen, skriver vi til de efterladte og fortæller, hvad de kan få udbetalt fra pensionsordningen.