Nyheder
Fortsat lave priser i 2018
I det nye år fortsætter de lave priser for alle medlemmer af pensionskassen. Vil du gerne overføre opsparing fra andre pensionsordninger, fjerner vi helt omkostningerne ved indskud. Depotrenten fra 1. januar 2018 er samtidig fastsat til 3,5 %.
Bestyrelsen har netop fastsat satser for omkostninger og depotrenten for 2018. Den faste lave pris på 40 kr. pr. måned, svarende til 480 kr. pr. police om året, fastholdes i 2018. Derudover betaler medlemmerne også 0,25 % af det løbende bidrag. Nyt er, at vi nu fjerner omkostningen på 0,25 % for indskud af engangsbeløb – fx når medlemmer ønsker at overføre pensionsopsparing fra et andet pensionsselskab eller bank. Vil du fx at overføre 500.000 kr. fra en anden opsparing, kan du i det nye år spare 1.250 kr.
Ny depotrente
Ved indgangen til 2017 blev depotrenten fastsat til 3,5 %. Udviklingen i afkastet i første halvår 2017 var væsentlig bedre end forventet og derfor blev depotrenten hævet til 5,4 % med virkning fra 1. juli 2017.
I 2018 forventes afkastet at være relativt lavt og derfor har bestyrelsen fastsat den til 3,5 % pr. 1. januar. Depotrenten vil løbende blive vurderet i forhold til det faktiske afkast.
Du kan høre mere om forventningerne til aktiemarkederne i denne video med investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen: