Nyheder

Pensionister kan få mere ud af deres opsparing med planlægning

Danskerne har stadig større og mere komplekse opsparinger, når de går på pension. Og her kan der være betydelige økonomiske gevinster at hente i pensionstiden ved at planlægge udbetalingerne. Det skal ekstra mange danskere være opmærksomme på i år - se, hvordan du kan få mest muligt ud af sin opsparing.

21. februar 2023

Langt flere danskere vil i 2023 nå folkepensionsalderen end i de seneste år, og derfor er der også udsigt til en markant stigning i antallet af nye pensionister i år. Og for denne gruppe af danskerne, som er på vej på pension, er der god grund til at overveje, hvordan deres opsparing skal udbetales. For med lidt planlægning kan der være betydelige økonomiske gevinster at hente i pensionstiden.

”Danskerne har generelt større og større pensionsopsparinger, og samtidig har mange også opsparing i frie midler og bolig ved siden af. Og når pengene skal bruges i pensionstilværelsen, kan det i den grad betale sig at bruge lidt tid på at planlægge udbetalingerne. For hvis man f.eks. får pengene udbetalt i den rigtige rækkefølge, kan man sikre sig markant mere til livet som pensionist – og det er altså vel at mærke uden, at man skal spare mere op,” siger Anne-Louise Lindkvist, markeds- og kunderådgivningschef og fortsætter:

”Gevinsterne opstår ved, at ens udbetalinger ikke bliver ramt unødigt hårdt af hverken indkomst- og afkastskat eller af modregning i offentlige ydelser. Men hvordan man indretter økonomien som pensionist optimalt, er desværre ikke lige til. For reglerne på området er komplekse, og samtidig består danskernes opsparinger i stigende grad af forskellige dele. Derfor er det en god idé at søge rådgivning, og det gælder selvfølgelig først og fremmest den ekstra store gruppe af danskere, som er på vej på pension i år.”

70.000 nye folkepensionister i 2023

Ca. 70.000 danskere ventes at nå folkepensionsalderen på 67 år i 2023. Det er ca. dobbelt så mange som det årlige antal nye folkepensionister de seneste fire år og skyldes, at folkepensionsalderen her fra årsskiftet ikke er steget, hvilket ellers har været tilfældet hvert år siden 2019.

Når man planlægger sin økonomi som pensionist, er det vigtigste, at man tager stilling til, hvad man ønsker. Man skal f.eks. spørge sig selv om, hvad man gerne vil bruge pensionstiden på, og hvilken levestandard man forestiller sig. Herefter skal der så lægges en realistisk økonomisk plan, og i den forbindelse kan der være meget at vinde ved at planlægge udbetalingerne, så man får mest muligt ud af sin opsparing.

Læg en plan for udbetaling

Det er også vigtigt, at man laver sin plan, inden man går på pension, da der kan være nogle ændringsmuligheder, som forsvinder, når først pensionerne er startet. Og det kan også være en god idé at opdatere sin plan, selvom man er gået på pension.

”Når det gælder rækkefølgen af udbetalinger, så bør man starte med at tage hul på den livsvarige alderspension, som er en del af pensionsordningen for de fleste herhjemme. For man ved jo af gode grunde ikke, hvornår man dør, og hvis man ikke har en såkaldt opsparingssikring på livrenten, så udbetales opsparingen ikke til de efterladte,” siger Anne-Louise Lindkvist.

Hun peger desuden på, at det i de første pensionsår også er en god idé at begynde at bruge af ens eventuelle opsparing i frie midler.

”Det er selvfølgelig vigtigt at have nogle penge i banken som en buffer til uforudsete udgifter. Men har man herudover et større beløb stående kontant, så kan man med fordel lade pengene indgå i ens økonomi i starten af pensionstilværelsen. For opsparingen i banken står typisk til en meget lav indlånsrente, og det betyder, at den løbende mister købekraft – ikke mindst i en tid med høj inflation som nu,” siger Anne-Louise Lindkvist.

Brug frie midler først

Frie midler dækker også over aktier, og har man et aktiedepot, så er det ifølge Anne-Louise Lindkvist også værd at overveje at trække penge ud herfra i de første år som pensionist, da de har en lav beskatning. Således beskattes aktieindkomst under 58.900 kr. med 27 pct. i 2023, mens beløb, der overstiger denne grænse, beskattes med 42 pct. Det er derfor også vigtigt at fordele aktieindkomsten jævnt ud over pensionstilværelsen, da beskatningen hermed også fordeles.

En typisk faldgrube er, at man bruger sin ratepension før de frie midler, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. For det kan f.eks. betyde, at man går glip af den lave beskatning på aktier og samtidig bliver modregnet i folkepensionstillægget som følge af for høje udbetalinger fra ratepensionen. Omvendt kan der være en kontant fordel ved at vente med at tage hul på ratepensionen eller forlænge udbetalingsperioden.

Forlæng ratepensionen fra 10 til 20 år

Ratepensionen vil for de fleste danskere være sat til at blive udbetalt i de første 10 år, efter man er gået på pension. Men for mange kan der være en økonomisk gevinst at hente ved at strække udbetalingerne over en længere periode. For det betyder, at de årlige udbetalinger fra ratepensionen bliver mindre, og at man dermed i højere grad bliver berettiget til folkepensionens tillægsbeløb. Men det kræver selvfølgelig, at man har råd til at leve med de lavere årlige udbetalinger fra ratepensionen.

Beregninger fra Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger viser, at man kan få mere end 400.000 kr. ekstra at gøre godt med i pensionstilværelsen ved at forlænge ratepensionsudbetalingerne fra 10 år til 20 år.

Anne-Louise Lindkvist peger desuden på, at hvis man har en aldersopsparing, så kan man med fordel vente med at få den udbetalt til, efter de frie midler er brugt. Aldersopsparing modregnes ikke i folkepensionstillægget og kan både udbetales som et engangsbeløb eller løbende.

Endelig kan eventuel opsparing i boligen også komme i spil i økonomien som pensionist. Her er det op til den enkelte at vurdere, hvad man ønsker. Hvis man fx mangler penge i pensionstilværelsen, kan man overveje, om det er muligt at tage et lån i boligen. Her skal man så være opmærksom på, at det kræver en kreditvurdering, hvor der typisk kan belånes op til 60 pct. af værdien.