Nyheder


Pensionskassens grønne investeringer er i vækst

I tredje del af artikelserien om ansvarlige investeringer i Pensionskassen Jordbrugsakademikere & Dyrlæger (PJD) stiller vi skarpt på pensionskassens vækst i de grønne investeringer.

16. marts 2023

Pensionskassen Jordbrugsakademikere & Dyrlæger har et mål om at reducere udslippet af klimagasser med mindst 45 % i 2030 i forhold til 2020 frem mod klimaneutralitet i 2050. For at kunne realisere målet, er det nødvendigt hele tiden at afsøge mulighederne for investeringer, der understøtter den grønne omstilling. Af samme årsag rummer pensionskassens investeringspolitik et mål om at investere i vedvarende energi, energieffektiviseringer og andre teknologier og aktiviteter, der fremmer den grønne omstilling.

Ved udgangen af 2022 har PJD en samlet beholdning af grønne investeringer i fx vindmøller, skov og solcelleparker på 1.473 mio. kr. Det er en stigning i de grønne investeringer i den samlede portefølje fra 7,5 % i 2021 til 9,6 % 2022.

Andelen af grønne investeringer
(i % af de samlede nettoinvesteringsaktiver
20212022
7,5 %9,6 %

Grønne investeringer gavner både klimaet og pensionen

2022 var et særligt vanskeligt år på de finansielle markeder med blandt andet krig i Ukraine, energikrise og høj inflation. Men trods et udfordret marked var Pensionskassen Jordbrugsakademikere & Dyrlæger, sammenlignet med andre selskaber, dem der var blandt de bedste til at begrænse tabet for medlemmerne. Det skyldes blandt andet investeringer i såkaldte alternativer – herunder grøn energi.

I april 2022 udbyggede pensionskassen fx porteføljen med en grøn investering i geotermiselskabet, Innargi via NRGI.

Med investeringen i Innargi er pensionskassen nu medejere af forskellige platforme inden for både sol, vind og geotermi og har dermed en solid portefølje af bæredygtige energiaktiver.

Du kan se pensionskassens fordeling af grønne investeringer i diagrammet herunder.

Grønne investeringer