TilbageNyheder
Snart får danskerne penge tilbage i skat – disse muligheder er værd at overveje
Mange danskere får penge tilbage i skat i den kommende tid. Og skal pengene ikke gå til forbrug, er der ifølge Sampension-fællesskabet flere muligheder, som er værd at overveje.
12. april 2023
Der er givetvis mange herhjemme, som ser frem til d. 14. april, hvor udbetaling af overskydende skat begynder. For normalt skal tre ud af fire danskere have penge tilbage i skat, og for denne gruppe er der god grund til at overveje, hvad pengene skal gå til, lyder det fra Sampension-fællesskabet.
”Årsopgørelsen er jo altid noget af et tilløbsstykke blandt danskerne, som typisk holder øje med, om de skal have penge tilbage i skat eller ej. Det skal de fleste. Og for mange vil den kommende udbetaling af den overskydende skat være et godt tilskud til husholdningen i en tid med fortsat høje prisstigninger, mens andre vil bruge pengene på f.eks. sommerferie eller konfirmation,” siger Anne-Louise Lindkvist, markeds- og kunderådgivningschef i Sampension-fællesskabet.
Hun peger på, at hvis man får et større beløb tilbage i skat, som man ikke vil lade gå til forbrug, så er der flere muligheder, man med fordel kan overveje.
”Det er generelt en god idé at have et beløb stående i banken som en buffer. Og det gælder ikke mindst i usikre tider som nu, hvor stigende ledighed, vedvarende høj inflation og øgede renter på lån i banker og realkreditinstitutter kan give pres på privatøkonomien. Optimalt set skal man have en buffer på op til 100.000 kr. i banken, og her er det også værd at notere sig, at bankerne er begyndt at hæve renterne på indlån igen efter flere år med negative renter,” siger Anne-Louise Lindkvist.
Man kan også overveje at få nedbragt eventuel dyr gæld, hvis man får penge tilbage i skat.
”Her er der særligt tale om gæld, der relaterer sig til f.eks. kviklån, forbrugslån, kreditkort eller kassekreditter. Denne type gæld vil typisk have høje renter, som over årene kan løbe op i rigtig mange penge, og derfor kan det give mening at betale af på den dyre gæld – også inden man f.eks. begynder at nedbringe billigere gæld,” siger Anne-Louise Lindkvist.
En tredje mulighed er at sætte nogle af de penge, man får tilbage i skat, ind på pensionskontoen.
"Hvis man har svært ved at få de økonomiske ender til at mødes i øjeblikket eller har dyr gæld, skal ekstra indbetalinger til pension selvfølgelig ikke stå øverst på prioriteringslisten. Men har man luft i økonomien, kan det være værd at overveje at sætte lidt ekstra ind på pensionsopsparingen, hvis man får penge tilbage i skat. For selv mindre beløb indsat nu kan gøre en markant forskel på opsparingen over tid, hvilket i sidste ende betyder, at der bliver mere at gøre godt med i pensionstilværelsen,” siger Anne-Louise Lindkvist.
Hun tilføjer i den forbindelse, at hvis man ønsker at indbetale ekstra på pensionsopsparingen, så skal man være opmærksom på, at man fra i år kan indbetale mere på den såkaldte aldersopsparing, som er en attraktiv opsparingsform for mange danskere. Det gælder særligt, hvis man ikke betaler topskat. Udbetalinger fra aldersopsparing er nemlig skattefrie og bliver ikke modregnet i folkepensionstillægget i modsætning til ratepension og livsvarig alderspension, hvor der kan ske modregning. Der er så heller ikke fradrag for indbetalingerne til aldersopsparing.
Hvis man får penge tilbage i skat, kan man ifølge Anne-Louise Lindkvist desuden overveje, om familien skal have gavn af nogle af pengene i form af pengegaver. I år kan man give op til 71.500 kr. i gave skattefrit til f.eks. børn og børnebørn, mens svigerbørn og stedbørn kan få op til 25.000 kr. skattefrit.
Som det sidste alternativ peger Anne-Louise Lindkvist på, at man kan overveje at oprette en såkaldt aktiesparekonto. Det er en særlig konto i banken, hvor afkastet af indbetalingen beskattes mere lempeligt end almindelige frie midler - typisk med 17 pct. mod enten 27 pct. eller 42 pct. afhængig af beløbsstørrelse. Der kan i år indsættes op til 106.600 kr. på en aktiesparekonto.
